udgivet: 25. aug. 2025
format: digital (8 x File, FLAC)
[vurdering: 3,5 / 5] [3,62]
producer: Cassandra Jenkins
selskab: Dead Oceans - nationalitet: USA
Udvalgte numre: 1. "Still Rambling" - 2. "Only Relaxation" - 3. "Omakase of Time" - 4. Delphinium Bliss" - 5. "Wormhold Music" - 6. "Betelgeuse Masseuse" - 7. "Haley"
4. album fra Cassandra Jenkins følger blot 1 år efter det flotte My Light, My Destroyer, og det er både en samling spritnye numre, men også noget, der mere end blot trækker tråde til hendes 2024-album. Albummet eksisterer tilsyneladende i en anden version på vinyl, hvor ikke bare coveret er anderledes, men også numrene har andre titler, men det har jeg ikke hørt. Måske er der en stor trang, et behov for at lade musikken vokse videre for Jenkins. I hvert fald er det ikke første gang hun henter inspiration fra en udgivelse og bruger det som musikalsk fundament for noget nyt. Albummet An Overview on Phenomenal Nature (feb. 2021) resulterede i efterfølgeren (An Overview On) An Overview on Phenomenal Nature indeholdt både demoer, alternative versioner og helt andre numre end forlægget, men det var tydeligt musik med et andet udtryk, som hun her viste frem. På lignende vis er det med dette album - på engelsk en 'companion', altså et slags tillæg - også tydeligt afspejlet i en ny meddigtende titel, men de fleste numre er 'bare' akustiske og instrumentale versioner af 2024-albummet, og så igen: det er mere end det, for stemningen er langt fra den samme. Nogle numre har som albumtitlen tydelige referencer, fx den oprindelige "Omakase" hedder her "Omakase of Time" og Delphinium Blue" kommer her som "Delphinium Bliss". Og så er der nummeret "Haley", som åbenbart bare skal være på et Cassandra Jenkins-album. På debut-albummet var der et "Halley" med reference til Halley's Komet, på 2021-albummet var "Hailey" med i en første version. På (An Overview On) An Overview on Phenomenal Nature hed nummeret nu "Hailey (Premix)", på 2023-albummet var nummeret med i to ulige versioner: "Hayley" og: "Hailey / Hayley (Only One)", men var her igen originale (nye) numre, hver især, og på dette album er så "Haley" med (igen), uden at ligne andre tidligere versioner, men altså også uden en ekstra tilføjelse til titlen, men med alternativ stavning (!). Så kan man allerede gætte på, at næste album har et "Heyley" eller "Heyli" eller "Hayli" med...
Musikalsk er det så laid-back og tæt på new age ambient uden decideret kun at være det, alene. Stemningsfuldt er det til overflod, og så har Jenkins tilføjet sine field recordings som små sløjfer, der løber eller flyver svagt i baggrunden. De første par gennemlytninger gav mig ikke samme positive oplevelse, som jeg har fået hen ad vejen. Det er et album, der bare vokser og som kræver tilvænning. Sikkert fordi det er så anderledes, end det, jeg troede, Jenkins var i gang med, men hun er tydeligvis noget mere sammensat end som så. Og så er det bare dejligt, at hun tør. Jazz'en har hun heldigvis med sig overalt på dette album. Det er ikke et album med flere ørehængere, men mere en helhed, der fungerer rigtig godt fra ende til anden.
Anbefalet.
[ PopMatters 3,5 / 5 stjerner ]































