18 November 2022

Grant-Lee Phillips "All That You Can Dream" (2022)

All That You Can Dream
udgivet: 20. maj 2022
format: digital (11 x File, FLAC)
[vurdering: 3,5 / 5] [3,60]
producer: Grant-Lee Phillips
selskab: Yep Roc - nationalitet: USA

Udvalgte numre: 3. "Peace Is a Delicate Thing" - 4. "All That You Can Dream" - 5. "Rats in a Barrel" (akustisk live-optræden) - 8. "You Can't Hide" - 9. "My Eyes Have Seen" - 10. "Remember This" - 11. "All by Heart"

11. studiealbum fra Grant-Lee Phillips følger 20 måneder efter Lightning, Show Us Your Stuff (sep. 2020). Phillips har for længe siden taget hånd om sin egen musikalske karriere, herunder udgivelsen af musik på eget selskab, og det er normalt noget, der giver genlyd i musikken fra kunstnere, som arbejder på denne kontrollerede måde. Grant-Lee har også fundet sit eget udtryk, som holder sig tæt til en foretrukken sti, og i tilfældet med denne nyeste udgivelse, føles det næsten som efterfølgeren til hans album 2020 album. Det gør det dog ikke til et ringere album, da det betyder gennemarbejdede kompositioner, hvor 'less is more' i forhold til arrangementer og akkompagnerende musikere - tingene går simpelthen op i en højere enhed som meningsfuld musik. Grant-Lee selv optræder som multi-instrumentalist, hvilket naturligvis gør indspilningsprocessen lettere, og han har slået sig sammen med et par tilbagevendende musikere, som bl.a. tæller Eric Heywood på pedal steel og guitar, Jennifer Condos på bas og Jay Bellerose på trommer - alle spilledede med på Phillips' album fra 2020.
På trods af et begrænset udvalg af instrumenter føles det aldrig uinspirerende eller ensformigt, og det vel sagtens et tegn på håndværk, der beviser hans værd som komponist og arrangør. Mixet og produktionen har desuden præg af live-indspilninger i studiet, hvor man fornemmer tilstedeværelsen af både vokalisten og nærværet ved anslagene guitaren.
Jeg kan lide det, det er godt. Det er ikke et af hans top 3-album, men det er en samling sange, der emmer af kvalitet og autencitet.
Btw.: Forsiden er et maleri af Grant-Lee Phillips, der tilfældigvis også hobbyen med især landskabsmalerier (dette er en undtagelse).

[ allmusic.com, Uncut, Classic Rock 3,5 / 5, Mojo 4 / 5 stjerner ]