udgivet: 21 jul. 2023
format: digital (4 x File, FLAC)
[vurdering: 3,5 / 5] [3,72]
producer: Charlie Andrew
selskab: Infectious Music - nationalitet: England, UK
EP-udgivelse af Bloc Party udgivet 15 måneder efter albummet Alpha Games (apr. 2022) viser atter en gang, hvordan bandet har svært ved at holde på en fast tangentspiller. Hvor 2022 var eneste officielle udgivelse med Justin Harris, som havde afløst Gordon Moakes på bas og tangenter, så er han kortvarigt erstattet af Daniel Pugsley (fra walisiske Skindred) på ep'en her, men allerede umiddelbart efter udgivelsen overtog Harry Deacon bassist og tangent-rollen uden officielt at have forladt London-bandet Palace.
The High Life EP består af fire numre som indeholder elementer fra Alpha Games, og så alligevel ikke er helt i samme boldgade med mere dansevenlige rytmer uden at det ligner Next Waves Sessions eller Flux fra hhv. 2013 og 2007. Det er som om Bloc Party på nogle parametre har bevæget sig tilbage til energien i de tidlige udgivelser blot tilsat mere alt. dance. Det er et udtryk, som klæder bandet. Guitaren er takket være Russell Lissack en grundingrediens, som uvilkårligt placerer bandet i rock-regi, men forsanger Kele Okereke (forestiller jeg mig) er rundet af en masse andre stilarter, som han kontrolleret iblander Lissack's hvide støj, og på den måde tændes nye gnister. EP'en varsler måske nye toner, nye veje, sådan som Bloc Party har for vane at byde os, men uanset hvad næste skridt bliver, så er ep'en her endu et anbefalet lyt værd.
