15 November 2024

Barry Ryan "We Did It Together" (1970) (single)

We Did It Together
, 7'' single
udgivet: 1970
format: vinyl
[vurdering: 2,5 / 5] [2,58]
producer: Paul Ryan
selskab: Polydor - nationalitet: England, UK


Singleudgivelse af den engelske sangskriver og fotograf Barry Ryan (Sapherson, også kendt som Barry Davison) fra tvillingebroder-duoen Paul & Barry Ryan. Denne single ser ud til at stamme fra en tid, hvor Barry koncentrerede sig om en solokarriere, mens tvillingebroderen Paul havde trukket sig tilbage fra rampelyset for at hjælpe Barry med sangskrivning og produktion. Titelnummeret her fungerer på sin vis som en passende beskrivelse af, hvordan de to brødre fandt deres vej i showbizz.
Denne specifikke danske udgave stammer sandsynligvis fra min storebrors pladesamling. Jeg kan huske, at jeg spillede den i 7-12-årsalderen, men den fangede aldrig rigtig min interesse. Stilistisk lyder den inspireret af The Walker Brothers og deres kærlighed for tunge, orkestrerede arrangementer. Barry og Paul oplevede en del succes, efter Barry gik solo – for eksempel med hit-singlen "Eloise" (1968), som et årti senere også blev et singlehit for punkrockbandet The Damned.



~ ~ ~
Dette opslag er en del af MyMusicJourney, som lister de vigtigste udgivelser, der har formet min musiksmag gennem min opvækst og frem til 14-årsalderen. De fleste af disse udgivelser stammer fra mine forældres og / eller min storebrors samling.