udgivet: dec. 1987
format: cd
[vurdering: 3,5 / 5] [3,52]
producer: Francois Breant
selskab: Stern's Africa - nationalitet: Mali
Udvalgte numre: 1. "Wamba" - 2. "Soro (Afriki)" - 5. "Cono" - 6. "Sanni Kegniba"
Album af Salif Keita, som er kendt som hans internationale debut, og som blev udgivet på forskellige pladeselskaber. Island Records ser ud til at have udgivet det i Tyskland og Italien, og dets underselskab Mango udgav albummet på det nordamerikanske marked og det australske, mens det i Frankrig er både Mango og EMI (Pathé Marconi EMI), der står bag udgivelsen. Styllart Records har udgivet albummet i tidligere franske kolonier, og Stern's Africa har udgivet albummet i Storbritannien, men også på CD-format i Tyskland og i Sydafrika. Det er svært at sige, hvilket selskab der havde distributionsrettighederne, men det er utvivlsomt, at Keita på dette tidspunkt allerede havde forladt Afrika og nu var bosiddende i Paris, hvor hans solokarriere blev cementeret med netop Soro. Før det, havde Keita påbegyndt sin musikalske karriere omkring 1970, da han opstrådte som den første forsanger i Rail Band (senere kendt som Super Rail Band og Bamako Rail Band, og et år senere blev også Mory Kanté en del af bandet). Efter ca. tre år forlod Keita Rail Band og var med til at stifte Les Ambassadeurs (alias Les Ambassadeurs du Motel de Bamako, alias Ambassadeurs du Motel), som oplevede en tilsyneladende flittigt skiftende besætning, som også talte Kante Manfila og Sekou Bembeya Diabaté. I slutningen af 70'erne skiftede bandet så navn til Les Ambassadeurs Internationaux (alias Ambassadeur International, alias Salif Keita et Les Ambassadeurs Internationaux). Albummet Ambassadeur International (1981) er senere blevet udgivet som Seydou Bathily som er et opsamlingsalbum i Salif Keita's diskografi.
Soro adskiller sig stilmæssigt fra den tempofyldte blanding af afrikansk jazz og latin-jazz-indflydelse, som lader til at have karakteriseret Keita's musik i 70'erne; en stil, der er blevet kaldt 'Afro-Cuban son'. Her er der et stærkere Mandé / malisk præg, som igen blander stilarter, men den egentlige fællesnævner og mærkbare styrke er Keita's originale vokal, som binder det hele sammen. Alle numre her er krediteret Keita, og selvom det primært er et album bestående af tempofyldt musik med vokalharmonier, er disse numre længere end traditionel popmusik. Albummet indeholder 'blot' seks numre med spilletider fra 4:46 til 9:50 minutter.
Når man sammenligner med musikken skabt af Keita's tidligere bands, er det tydeligt, at Keita her har fundet et produktionsmæssigt bedre udtryk. Opsamlinger med musik af Rail Band og Les Ambassadeurs underbygger kun Keita's evner som komponist, men de er også præget af en markant flad lyd.
Soro er efter min mening ikke Keita's bedste, men det dokumenterer hans alsidighed og hans øre for hooks og komplekse arrangementer.
[ allmusic.com 4,5 / 5 stjerner ]
