Life on a String
udgivet: 21. aug. 2001
format: cd
[vurdering: 3,5 / 5]
[3,62]
producer: Laurie Anderson, Hal Willner
selskab: Nonesuch Records - nationalitet: USA
6. studiealbum af Laurie Anderson udkommer 7 år efter albummet
Bright Red (okt. 1994), og det er hendes første studiealbum efter bruddet med Warner Bros.; hun har nu fundet sig til rette hos Nonesuch, som er pladeselskabet for alle hendes efterfølgende udgivelser.
Endnu en gang udgiver Anderson et album efter en lang periode med fokus på performancekunst og livekoncerter, og denne gang var slutresultatet efter min mening ikke noget, jeg personligt fandt super-egnet som musikudgivelse - til at begynde med. For mig skyldes det i høj grad, at jeg var overbevist om, at Anderson havde fundet et mere personligt udtryk for sin musik med skiftet til et pladeselskab, der netop er kendt for at give sine kunstnere fuld kontrol, hvilket så også indebærer, at dette var den type udgivelse, som hun Anderson har set frem til at udgive på et eller andet tidspunkt. Alligevel var slutresultatet, i mine ører, for henved 20 år siden, hendes hidtil mindst interessante album. Faktisk i mange år. Sådan er det ikke længere, heldigvis.
Stilistisk dvæler hun mere ved sine mange spoken-word-performances gennem årene og tilføjer strygere og kammermusik til sine originale tekster. Det er ikke bundet op på en pop musisk-formel, men har et andet afsæt og virkning, som jeg havde ret svært ved at forstå. Jeg tror, jeg har haft det med Laurie Anderson på den måde, at jeg holdt rigtig meget af hendes evne til at fortælle stærke historier i en avangardistisk pop-stil, som stadig havde noget genkedeligt harmonisk over sig, og jeg simpelthen overså hendes fortællerevne uden omsvøbet, så at sige. For her er det pakket anderledes ind end tidligere. Hun har kastet sig mere konsekvent over en klassisk og anderledes tonalitet i musikken, som på den ene side understreger hendes historier, men samtidig fremstår som noget andet, end nutidig pop-relaterbar musik. Det er world music møder avantgarde møder spoken-word, men med sang... Og det er naturligvis enormt originalt, men også fremmed. Og det minder mig om, at Laurie Anderson's udgivelser ikke blot handler om et musikalsk udtryk, men er en forholden-sig-til-nuet - til tidsånden. Og her er hun en mester i at se bag om menneskelig natur og udtrykke sine observationer og undren. Hun burde med rette vurderes i lyset af at være multimedie-performancekunstner, men jeg holder mig strengt taget til det musikalske aspekt - det er jo ikke desto mindre en musikudgivelse - og her var musikken blevet for lukket til min smag. Retrospektivt har albummet lukket sig op, som fascinerende med god fornindelse til debutten fra 1982 - tekstligt - ikke musikalsk, og det er krævende musik, Anderson udgiver. Det er ikke nødvendigvis honning for ørerne, men langt mindre har sin berettigelse i musikkens verden, og det er her Laurie Anderson er en ener.
Anbefalet.
.08)+Tinseltown+(12'').jpg)
