udgivet: 17. apr. 2026
format: digital (16 x File, FLAC)
[vurdering: 2,5 / 5] [2,56]
producer: diverse
selskab: Ohmni - nationalitet: England, UK
Udvalgte numre: 2. "Prayer 777" - 5. "Sacred Heart (feat. Kala)" - 7. "Money" - 15. "Everything"
7. studiealbum fra M.I.A. følger 3½ år efter MATA (okt. 2022) og er allerede et meget omtalt album. Mest i negative vendinger. Der er dog også uenighed omkring både kunster og album, men uagtet, hvem man læner sig opad, så er M.I.7 et anderledes album fra M.I.A. alene ved at indeholde gennemført kristne budskaber, der tager afsæt i 'Johannes' Åbenbaring' [sic]. Tillige ses 7 symboler på albummets front cover, som skulle symbolisere 'Syv segl fra Åbenbaringen', hvilket gør albummet til et kristent konceptalbum. Det indeholder 16 numre og har en total spillelængde på 64 min., men det, der er ret væsentligt i den forbindelse, er måden hvorpå de mere end 60 min. fordeles. De første 15 numre alene varer i alt blot 31 min., og af albummets 16 numre er der 7 med titlen "Trumpet" efterfulgt af en fortløben nummerering fra 1-7 - alle disse fremstår som deklamationer á la "God thanked it. Said time for the [second] trumpet"... hvorefter nummeret er slut efter en varighed fra 27 til 60 sekunder. Disse kan derfor ses som afspejlinger af de 7 segl... Ja. Andre numre indeholder ikke overraskende tydelige kristne budskaber, som fx #1. "Prayer 777", #4. "Jesus (feat. Sunday Service Choir)", #5. "Sacred Heart (feat. Kala)", #11. "Calling (feat. Sunday Service Choir)", og hele albummet er generelt naturligt 'sovset godt ind' i tydelige kristne budskaber, som en afspejlning af M.I.A.'s nyeste positionering i hendes (hidtil) velbevandrede kunstneriske og personlige søgen. Efter nogle år med forsøg på at markedsføre diverse tøjkollektioner med fokus på bæredygtighed og skærmning mod 5G og 10G stråling [jo jo!] mm., hvilket bl.a. forklarer ventetiden siden sidste album, så ser det nu ud til, at hun har fundet meningen (med det hele) og derfor udbringer det glade budskab med M.I.7. Og deraf følgende har, som indledningsvis indikeret, album og kunstner været genstand for en del mestendels negativ kritik, men ikke kun, forstås.
Personligt, gør det ikke nødvendigvis musik til noget dårligt, hvis det afspejler en tydelig religiøs overbevisning. Det kan det ofte, men Ray Charles, Van Morrison og fx Stevie Wonder har alle lavet flere udmærkede albums, hvor deres spirituelle holdninger har fyldt en del, men hvor musikken alligevel har gjort det til originale og lytteværdige værker. Religiøsiteten fylder i den grad på dette album, og hvad værre er, så mangler albummet egentlig musikalsk resonans. Der er intet nyt fra M.I.A. andet end gentagelser af musikalske mønstre - og det er så, når det er bedst. For det meste føles det uden involvering og substans. Albummets sidste nummer "30 Minutes of Silence" [!] mere end fordobler albummets spilletid - det bemærkelsesværdige er, at nummeret kommer med 30 minutters stilhed [tid til spirituel eftertænksomhed] efterfulgt af et kristent budskab næsten uden hørbar instrumentering.
M.I.7 er en original udgivelse. Det er det utvivlsomt. Det er bare ikke én af den slags, der giver mig lyst til at finde lignende albums, og hvad M.I.A. angår, så lader hun til at være tilpas skråsikker i sit nervesystem til at forholde sig til nuancer, faldgruber, og diverse former for manipulation - nej vel!! Albummet her falder ganske hårdt eller fladt og placerer sig som hendes indtil videre suverænt ringeste.
Det er ikke anbefalet - som i slet ikke. Måske min vurdering ligger i den høje ende af skalaen? Som Fantano tænker jeg: Det.er.ikke.godt.
[ needledrop: 'NOT GOOD' , 👍Slant 2,5 / 5,👎Pitchfork 7,4 / 10 stjerner ]
