21 February 2025

Sarah Vaughan "Crazy and Mixed Up" (1982)

Crazy and Mixed Up
udgivet: 1982
format: vinyl / cd (1985 genoptryk)
[vurdering: 4 / 5] [3,85]
producer: Sarah Vaughan
selskab: Pablo Records - nationalitet: USA

Studiealbum af Sarah Vaughan udgivet på Pablo anses som et af hendes bedre albums fra det sidste årti i hendes lange karriere. Albummet følger umiddelbart lige efter Send in the Clowns (1981) optaget sammen med Count Basie Orchestra, ligeledes på Pablo.
Crazy and Mixed Up er en samling standarder og vokaljazz sange, som tæller to krediteret Rodgers & Hart: "I Didn't Know What Time It Was" og "You Are Too Beautiful", Kosma og Prévet kompositionen "Autumn Leaves" (org. "Les Feuilles mortes") med engelsk tekst af Johnny Mercer, Haymes og Brandt klassikeren "That's All", samt fire andre fine og godt valgte numre skrevet af andre. Alle numre demonstrerer, at Vaughan i sine slut-50'ere stadig var sprællevende og i stand til at fortolke andres sange med stor passion og indfølelse.
Stor anbefaling.
[ allmusic.com 4,5 / 5, Penguin Guide to Jazz Recordings 4 / 4 stjerner ]