Mogwai "The Bad Fire" (2025)

The Bad Fire

udgivet: 24. jan. 2025

format: digital (10 x File, FLAC)

[vurdering: 3,5 / 5] [3,68]

producer: John Congleton

selskab: Rock Action - nationalitet: Skotland, UK

Udvalgte numre: 1. "God Gets You Back" - 2. "Hi Chaos" - 4. "Fanzine Made of Flesh" - 6. "If You Find This World Bad, You Should See Some of the Others" - 7. "18 Volcanoes" - 9. "Lion Rumpus"

11. studiealbum fra skotske Mogwai lander fire år efter As the Love Continues (feb. 2021) markerer et skifte til det helt hotte producernavn John Congleton (Lana Del Rey, The Killers, Sharon Van Etten, Modest Mouse, St. Vincent... for blot at nævne nogle få) - et navn, der efter min mening ikke forekommer som det oplagte førstevalg, men hvad, bandet eller dets manager har måske følt, at bandet havde brug for et promoverings-kneb (?). Måske havde Dave Fridmann bare ikke tid? Jeg synes, Fridmann har bevist, at han passer bandet rigtig, rigtig godt, og han har altid været en garanti for en flot og original produktion.

Sammenlignet med det fremragende 2021 album, er det ikke en mærkbar anderledes udgivelse, men den føles umiddelbart som en svagere samling af kompositioner, hvor det sædvanlige brede spænd er blevet betydeligt indsnævret. Indespærret. Begrænset. Slutresultatet er noget, hvor der bestemt er damp på kedlerne, men ikke nok kul til at gøre en forskel. Undtagelserne er "Hi Chaos", som lyder mere som et overskydende bonusnummer fra '21-albummet, og "Fanzine Made of Flesh", som er det tætteste, bandet har været på et decideret skifte til indie-pop.

The Bad Fire er ikke et dårligt album. Slet ikke. Men efter så store bedrifter føles det mindre væsentligt. Lidt som en blød landing. Det, jeg isæt savner her, er en tydelig retning - hvad er det egentlig for en størrelse? Det er tydeligt, at bandet er kommet langt siden Come on Die Young (1999), og at synthesizere nu er blevet en mere integreret del af bandets primære instrumentering. Men hvor As the Love Continues fremviste et flot mix, der lod guitarerne blive brugt fuldt ud, side om side med eller skiftevis med store elektroniske arrangementer, så blender denne nye udgivelse ligesom det hele sammen i én stor gryde, hvor nye grænser ikke længere rykkes, og nyt terræn ikke berøres. For mig er dette utvivlsomt Mogwai, hvilket betyder, at det ikke kan være dårligt, og det er det... aldrig. Det er bare, som om musikken lyder, som om den er blevet forhindret i at folde sig så frit ud, som den kunne.

Anbefalet.

[ allmusic.com, The Guardian, Mojo 4 / 5, Pitchfork 7,4 / 10, Rolling Stone, 👍PopMatters 3,5 / 5 stjerner ]

Kings of Leon "Can We Please Have Fun" (2024)

Can We Please Have Fun

udgivet: 10. maj 2024

format: cd (2 cd) (Limited udgave)

[vurdering: 3,5 / 5] [3,66]

producer: Kid Harpoon

selskab: LoveTap Records / Polydor - nationalitet: USA

Udvalgte numre: Disc 1) 1. "Ballerina Radio" - 2. "Rainbow Ball" - 4. "Mustang" (live fra the Tonight Show) - 5. "Actual Daydream" - 6. "Split Screen" - 9. "M Television"

Disc 2 - Live at Wrexham) 1. "Crawl" - 4. "On Call" - 5. "Find Me" - 6."Pyro" [ officielt live uddrag ]

9. studiealbum fra Kings of Leon udkommer tre år efter When You See Yourself (mar. 2021), og det er bandets første med den britiske producer Kid Harpoon. Han har tidligere arbejdet med Harry Styles og er især blevet hyldet som sangskriver for sit omfattende arbejde på Styles' album Harry's House (2022). Den eksklusive 2-disc udgave er udstyret med den walisiske titel Gawn Ni Hwyl Plîs, med henvisning til live-numrene fra en koncert i Wrexham, Wales, optaget på Racecourse Ground d. 27. og 28. maj 2023.

Mit gæt er, at et stort flertal af KOL-fans ser Harry Styles' musik som mere end blot en slags omvej fra bandets velkendte lydbillede, men jeg er efterhånden nået til den erkendelse, at dette band ser sig selv i et andet lys, end jeg intuitivt ville gøre. Arbejdet med producere som Angelo Petraglia & Jacquire King fik nok flere til at acceptere bandet som en naturlig del af den alternative rock-scene, men med skiftet til Markus Dravs på to på hinanden følgende albums står det, efter min mening, tydeligere, at bandet har andre ønsker end kun at repræsentere den mere stilrene rock. Kid Harpoon (alias Thomas Edward Percy Hull) kan måske ses som en britisk-stilet 'partner in crime' til Dravs - snævert set, naturligvis. Men i virkeligheden er KOL et af de bands - ikke ulig The Killers - der står med ét ben begravet dybt i beskidt rock-mudder og det andet i klæbrig candy-floss. KOL startede som et ren-dyrket psykedelisk rockband og oplevede derefter international berømmelse, da de hoppede på pop-toget, og lige siden har de stået dér med fødderne plantet på hver side, som frosset i et limbo. Nemme penge og gigantisk berømmelse er svære parametre at afvise, når ens hobby pludselig er ens levevej, og hvorfor i alverden skulle man også det? Koncerten på disc 2 her afspejler på en måde dilemmaet: Koncertgængerne skriger og råber efter hits som "Revelry", "On Call", "Find Me" og "Pyro", og bandet leverer varen. KOL er på vej til at blive det tætteste, man kommer en amerikansk udgave af U2, og de sejler med på denne sejlads, fordi det er alt, de kan gøre. Det ville ikke overraske mig meget, hvis de pludselig lavede en U-vending i den nærmeste fremtid og skabte deres eget Achtung Baby med et-eller-andet prominent producer-navn, for derefter at bruge resten af karrieren på at springe fra trædesten til trædesten for at undgå glemslens tåger - som et andet kendt band.

I mellemtiden er Can We Please Have Fun en solid og herlig samling af melodisk uptempo pop/rock, som bekræfter, hvordan de har fundet deres formel og samtidig har afholdt sig fra tidligere fejltrin som Walls (2016) og Mechanical Bull (2012). Sidstnævnte fremstår i dag som nødvendige forsøg med sukkerholdigt indhold og en formel, der ramte for langt ved siden af skiven. Det er nogenlunde 'kvalitet' som småkager fra Karen Volf eller flødeboller fra Spangsberg. Men jo, det sælger jo godt! (Ikke at det betyder, at det er godt, vel?!)

Anbefalet.

[ allmusic.com, Rolling Stone, The Independent 4 / 5, Clash 3,5 / 5, Mojo, NME 3 / 5 stjerner ]

2-disc Limited Edition