The Dukes of Stratosphear "25 O'Clock" (1985)

25 O'Clock

udgivet: 1. apr. 1985

format: cd (2009 remaster - APECD023)

[vurdering: 3,5 / 5] [3,52]

producer: John Leckie, Swami Anand Nagara, The Dukes

selskab: Ape House - nationalitet: England, UK

Udvalgte numre: 1. "25 O'Clock" - 2. "Bike Ride to the Moon" - 3. "My Love Explodes" - 4. "What in the World??…" - 5. "Your Gold Dress" - 6. "The Mole From the Ministry" - 13 "Black Jewelled Serpent of Sound (Radio Caroline Edit)" - 14. "Open a Can of Human Beans" - 15. "Tin Toy Clockwork Train"

Debutalbum fra projektbandet The Dukes of Stratosphear - i bund og grund XTC, der her hygger sig med at spille psykedelisk rock, som det lød fra midten til slutningen af 1960'erne. Det originale album udgivet på Virgin Records er et mini-album på seks numre og en samlet spilletid på under 27 minutter, mens 2009-remaster udgaven (udgivet på Andy Partridge's selskab Ape House) tilføjer yderligere ni numre bestående af demo-optagelser og outtakes, hvilket forlænger spilletiden til 49 minutter. På tidspunktet for udgivelsen var XTC en trio bestående af vokalist & guitarist Andy Partridge, vokalist & guitarist Colin Moulding samt lead-guitarist & tangentspiller Dave Gregory, og med inddragelsen af Daves bror Ian på trommer optræder de her som The Dukes, fordi sidstnævnte ikke var en del af XTC. På albummet er de alle krediteret under navnene Sir John Johns, The Red Curtain, Lord Cornelius Plum og E.I.E.I. Owen [!]. Producer John Leckie er krediteret med både sit rigtige navn og sit alias: Swami Anand Nagara.

Stilmæssigt er det et stærkt forsøg på at producere musik med Syd Barrett-udgaven af Pink Floyd i tankerne. Angiveligt blev alt spillet og indspillet på gammelt udstyr [wiki om albummet].

Gennem det meste af karrieren som XTC, har bandet inddraget elementer fra psykedelisk rock - på senere albums bliver XTC mere direkte eksponent for neo-psykedelisk rock, og det er tydeligt, hvordan dette sideprojekt kan ses i XTC's stilmæssige udvikling - især med tanke på trækkene fra de efterfølgende albums, fx: Skylarking (1986), Oranges & Lemons (1989), Nonsuch (1992) og Apple Venus Volume 1 (1998).

Albummet blev promoveret af Virgin som en slags egentlig debut - som en samling 1960'er-kompositioner af et hidtil ukendt band, der endelig ser dagens lys og får sin udgivelse. Mest sigende er det, at albummet solgte dobbelt så mange eksemplarer som forgængeren The Big Express (okt. 1984) af XTC på et tidspunkt, hvor ingen kendte til dette nye bands virkelige identitet.

25 O'Clock er et kraftfuldt album, både som original psykedelisk rock, såvel som i XTC's diskografi, hvor det med nogen ret også kan indplaceres. Det er et album som muligvis kræver noget tilvænning, og selvom det blev udgivet d. 1. april og udstiller masser af britisk humor, så er musikken ikke udelukkende tænkt som en joke.

[ allmusic.com 4,5 / 5, Pitchfork 7,7 / 10 stjerner ]

The Smile "Cutouts" (2024)

Cutouts

udgivet: 4. okt. 2024

format: digital (10 x File, FLAC)

[vurdering: 3,5 / 5] [3,72]

producer: Sam Petts-Davies

selskab: XL Recordings - nationalitet: England, UK

Udvalgte numre: 1. "Foreign Spies" - 2. "Instant Psalm" (4 / 5) - 3. "Zero Sum" - 4. "Colours Fly" - 8. "The Slip" - 9. "No Words" - 10. "Bodies Laughing" (live)

3. fuldlængde album fra The Smile følger kun 9 måneder efter Wall of Eyes (jan. 2024), og det er da også en samling af outtakes – "cutouts" – fra de samme indspilningssessioner, der blev til forgængeren. Der er tale om i alt ti numre med en samlet spilletid på ca. 44 minutter.

Ikke overraskende lyder Cutouts meget som det forrige, og ved første gennemlytning peger det ikke på nye oplagte singler, men giver man det tid, kan det faktisk ende med at fremstå som det bedste af de to albums. Det er ikke fordi, Jonny Greenwood og Thom Yorke har forsømt den eksperimenterende side i deres mange tidligere udgivelser, og Radiohead var ikke ligefrem berømte for deres normale rytmesektion, men det lader til, at der med inddragelsen af trommeslager Tom Skinner (Sons of Kemet) er sket en værdifuld tilføjelse i form af en jazz-vibe til Yorke og Greenwood's idéer. Skinner har en udforskende natur, hvor synkoper lægger sig oven i den naturlige særegenhed ved Greenwood og Yorke's kompositioner, hvilket forvandler alt til synkroniserede improvisationer med en stærk følelse af kreativ sammenhæng, og jazz-elementet gør det ekstra levende. Præcis som visse anmeldere antyder, tror jeg, at essensen af Cutouts er, at det repræsenterer mere fri improvisation og dermed understreger det eksperimenterende, og alligevel udgør udvalget af kompositioner en fin, sammenhængende helhed, hvor man virkelig får lov at høre, hvor fantastiske musikere de alle er. Hvilken af disse to udgivelser man foretrækker, er, som med al musik, en smagssag, og i det lange løb vil de formentlig blive betragtet som værende meget mere på niveau og måske egentlig bare som to kapitler.

Indtil videre foretrækker jeg faktisk dette album. Jeg synes, det er et helstøbt album, der vinder ved hver gennemlytning - men hold da op, tænk om de oprindeligt havde udgivet det hele som et dobbeltalbum!

Anbefalet.

[ 👍allmusic.com, Slant 3,5, The Guardian, NME, 👉Pitchfork 8 / 10, 😲MusicOMH 5 / 5 stjerner ]