udgivet: 10. maj 2024
format: cd (2 cd) (Limited udgave)
[vurdering: 3,5 / 5] [3,66]
producer: Kid Harpoon
selskab: LoveTap Records / Polydor - nationalitet: USA
Udvalgte numre: Disc 1) 1. "Ballerina Radio" - 2. "Rainbow Ball" - 4. "Mustang" (live fra the Tonight Show) - 5. "Actual Daydream" - 6. "Split Screen" - 9. "M Television"
Disc 2 - Live at Wrexham) 1. "Crawl" - 4. "On Call" - 5. "Find Me" - 6."Pyro" [ officielt live uddrag ]
9. studiealbum fra Kings of Leon udkommer tre år efter When You See Yourself (mar. 2021), og det er bandets første med den britiske producer Kid Harpoon. Han har tidligere arbejdet med Harry Styles og er især blevet hyldet som sangskriver for sit omfattende arbejde på Styles' album Harry's House (2022). Den eksklusive 2-disc udgave er udstyret med den walisiske titel Gawn Ni Hwyl Plîs, med henvisning til live-numrene fra en koncert i Wrexham, Wales, optaget på Racecourse Ground d. 27. og 28. maj 2023.
Mit gæt er, at et stort flertal af KOL-fans ser Harry Styles' musik som mere end blot en slags omvej fra bandets velkendte lydbillede, men jeg er efterhånden nået til den erkendelse, at dette band ser sig selv i et andet lys, end jeg intuitivt ville gøre. Arbejdet med producere som Angelo Petraglia & Jacquire King fik nok flere til at acceptere bandet som en naturlig del af den alternative rock-scene, men med skiftet til Markus Dravs på to på hinanden følgende albums står det, efter min mening, tydeligere, at bandet har andre ønsker end kun at repræsentere den mere stilrene rock. Kid Harpoon (alias Thomas Edward Percy Hull) kan måske ses som en britisk-stilet 'partner in crime' til Dravs - snævert set, naturligvis. Men i virkeligheden er KOL et af de bands - ikke ulig The Killers - der står med ét ben begravet dybt i beskidt rock-mudder og det andet i klæbrig candy-floss. KOL startede som et ren-dyrket psykedelisk rockband og oplevede derefter international berømmelse, da de hoppede på pop-toget, og lige siden har de stået dér med fødderne plantet på hver side, som frosset i et limbo. Nemme penge og gigantisk berømmelse er svære parametre at afvise, når ens hobby pludselig er ens levevej, og hvorfor i alverden skulle man også det? Koncerten på disc 2 her afspejler på en måde dilemmaet: Koncertgængerne skriger og råber efter hits som "Revelry", "On Call", "Find Me" og "Pyro", og bandet leverer varen. KOL er på vej til at blive det tætteste, man kommer en amerikansk udgave af U2, og de sejler med på denne sejlads, fordi det er alt, de kan gøre. Det ville ikke overraske mig meget, hvis de pludselig lavede en U-vending i den nærmeste fremtid og skabte deres eget Achtung Baby med et-eller-andet prominent producer-navn, for derefter at bruge resten af karrieren på at springe fra trædesten til trædesten for at undgå glemslens tåger - som et andet kendt band.
I mellemtiden er Can We Please Have Fun en solid og herlig samling af melodisk uptempo pop/rock, som bekræfter, hvordan de har fundet deres formel og samtidig har afholdt sig fra tidligere fejltrin som Walls (2016) og Mechanical Bull (2012). Sidstnævnte fremstår i dag som nødvendige forsøg med sukkerholdigt indhold og en formel, der ramte for langt ved siden af skiven. Det er nogenlunde 'kvalitet' som småkager fra Karen Volf eller flødeboller fra Spangsberg. Men jo, det sælger jo godt! (Ikke at det betyder, at det er godt, vel?!)
Anbefalet.
 |
| 2-disc Limited Edition |
