Signe Svendsen "Hvem vil ikke elskes igen" (2022)

Hvem vil ikke elskes igen

udgivet: 14. okt. 2022

format: vinyl (LGLP2201) / digital (10 x File, FLAC)

[vurdering: 4 / 5] [3,86]

producer: Lars Skjærbæk

selskab: Lydia Gramophone - nationalitet: Danmark

Udvalgte numre: 1. "Tiden" - 2. "Du fik hendes øjne" - 3. "Hvem vil ikke elskes igen" - 4. "Sig at solen rejser sig" - 6. "Ville give dig alt" - 7. "Hun sagde det" - 9 "Lydia" - 10. "Uden aftale"

5th studiealbum af Signe Svendsen følger lidt mere end 2½ år efter Det forlyder (jan. 2020). Albummet er som alle hendes udgivelser produceret af Lars Skjærbæk, som også medvirker som instrumentalist på guitar, mandolin, synthesizer og som korsanger - hans yngre bror Troels spiller bas, og Lars' datter Sofie Juliane er ligeledes med på kor. Albummet er blevet til i selskab med en tæt række kendte musikere, som også inkluderer multi-instrumentalisten Christoffer Møller, som i øvrigt ofte har dannet musikalsk partner med Skjærbæk i deres roste producer-duo Mahler & Bir. Signe Svendsens eget selskab Lydia Gramophone er i øvrigt opkaldt efter hendes bedstemor, som også er centrum for den stærke "Lydia" (sang #9), hvor Svendsen gendigter noget af den barske skæbne bedstemoren gennemlevede.

Hvem vil ikke elskes igen følger i Svendsens melankolsk-stilede folk og ballade-orienterede singer / songwriter udgivelser. Svendsens pen er gennem årene blevet skarpere, og sangene her står mere personligt skarpt og passer virkelig flot i det musikalske udtryk der manifesteres her, og albummet fremstår ganske enkelt som Svendsens hidtil bedste. Det er et album uden overflødigt fyldstof og efter min mening, kandiderer det til årets bedste danske udgivelse.

Stor anbefaling.

[ Gaffa.dk 4 / 6, Politiken, BT 5 / 6 stjerner ]

The American Breed "Bend Me, Shape Me" (1967) (single)

Bend Me, Shape Me, 7'' single

udgivet: 1967

format: vinyl (KSS 6)

[vurdering: 4 / 5] [3,78]

producer: Bill Traut

selskab: Stateside - nationalitet: USA

Numre: A) "Bend Me, Shape Me" (4 / 5) (alt. mix) - - B) "Mindrocker"

Single med The American Breed taget fra det bandets kommende andet album Bend Me, Shape Me (feb. 1968). B-siden optræder også på samme album. Selvom titelsangen blev et internationalt hit takket være denne version, er nummeret oprindeligt en sang af den amerikanske sangskriverduo Scott English og Larry Weiss. Omkring et år tidligere blev sangen udgivet første gang af et andet amerikansk band: The Outsiders, og deres version af sangen findes på bandets tredje album In (udgivet feb. 1967 / indspillet i '66). Indimellem disse to udgaver, lavede et andet band den første coverudgave af sangen, og det var pigegruppen The Models med deres eneste (single) udgivelse i 1966 [The Models' version] (udgivet før The Outsiders' album, men indspillet efter). Det er en særpræget oplevelse at lytte til disse tre vidt forskellige versioner af den samme sang, som alle blev udgivet inden for et år. Set i bakspejlet er det mit indtryk, at versionen med The Models fremstår som den mest vovede udgave med sin syrede, psykedeliske og Phil Spector-agtige produktion. I den henseende er The Outsiders' version mere skrabet og en mere ligefrem sang, men det er også den, der fremstår som den reneste rock-udgave holdt i en typisk garage-rock-stil. Og så kom The American Breed og gjorde nummeret til et internationalt hit med en dristigere mainstream-appel. Når man lytter til de to tidligere versioner, virker det til, at The American Breed har lånt noget fra arrangementerne fra begge tidligere indspilninger, omend The American Breed står bag den mest polerede version af de tre. Sangen er senere blevet fortolket af diverse andre kunstnere, men gennem årene er det The American Breed, der er gået over i musikhistorien med den mest udbredte udgave af denne fine sang.

Lige netop denne single var en af mine favoritter, da jeg var 10-14 år gammel. Jeg går ud fra, at min bror må have købt den på et tidligt tidspunkt, før han kastede sig over 70’ernes britiske syrerock.

~ ~ ~

Dette opslag er en del af MyMusicJourney, som lister de vigtigste udgivelser, der har formet min musiksmag gennem min opvækst og frem til 14-årsalderen. De fleste af disse udgivelser stammer fra mine forældres og / eller min storebrors samling.

Tommy Steele "Singing the Blues" (1957) (ep)

Singing the Blues, 7'' EP

udgivet: feb. 1957

format: vinyl (DFE 6389) (1957 genoptryk)

[vurdering: 3,5 / 5] [3,45]

producer: ?

selskab: Decca - nationalitet: Engalnd, UK

Numre: A) 1. "Singing the Blues" - 2. "Rebel Rock" - - B) 1. "Knee Deep in the Blues" - 2. "Elevator Rock"

EP-udgivelse af Tommy Steele - på bagsiden af coveret og på selve vinyl-etiketterne er EP'en krediteret 'Tommy Steele and the Steelmen'. Numrene #A1 og #B1 er krediteret den amerikanske sangskriver Melvin Endsley, mens både #A2 og #B2 er sange skrevet af Tommy Steele selv. Endsleys titelsang var et stort hit i USA for Guy Mitchell og blev udgivet næsten samtidig med Steele's version; sidstnævnte blev til gengæld et britisk nummer 1-hit og et ret stort hit over hele Europa. Ganske finurligt skiftedes Mitchell's og Steele's versioner til at indtage førstepladsen på singlehitlisterne i adskillige lande.

Dette specifikke genoptryk stammer fra mine forældres pladesamling. Jeg husker tydeligt at have spillet den i 7-12-årsalderen, og den var en tidlig favorit på et tidspunkt, hvor jeg mest lyttede til The Beatles, til country, beat og rock & roll. Jeg husker også sangen "A Handful of Songs" (fra soundtrack The Tommy Steele Story fra maj 1957) som sandsynligvis den mest populære Steele-sang i mine barndomsår. De tidlige sceneoptrædener, hvor Steele mimede til sine mest populære sange, præsenterede ham som en mere velfriseret Bill Haley- eller Elvis Presley-klon. Det gjorde formentlig rock & roll mere acceptabelt for dem, der ellers forbandt genren med uopdragne og uregerlige unge mennesker. Tommy Steele er gået over i historien som den første britiske rock & roll-stjerne, men han blev hurtigt efterfulgt af Cliff Richard, der i længden viste sig som en mere holdbar popstjerne.

Set i bakspejlet er denne EP et vigtigt dokument over den tidlige rock & roll-historie, men den placerer også Steele i en kategori for sig selv som en kunstner, der ihærdigt forsøgte at kopiere amerikanske ikoner uden egentlig at have ret meget selvstændigt at byde på. Jo, han hjalp med at transformere rock & roll til noget mere letfordøjeligt, og han eksemplificerede en ny type rock-and-roller, men han leverede primært gennem sine covernumre. På denne EP lyder Steele's egne to bidrag kraftigt inspireret, eller måske endda som kopier af Bill Haley og Chuck Berry, og hans andet album - soundtracket til filmen 'The Tommy Steele Story' - vidner om en prioritering af form over indhold med kun lille relevans for, men også lille forståelse for, hvordan musik bliver til legende. Når det er sagt, har Steele bestemt en plads i historiebøgerne angående, hvordan rock & roll blev et internationalt fænomen, og han spiller en væsentlig rolle i populærmusikkens stilmæssige udvikling.

~ ~ ~

Dette opslag er en del af MyMusicJourney, som lister de vigtigste udgivelser, der har formet min musiksmag gennem min opvækst og frem til 14-årsalderen. De fleste af disse udgivelser stammer fra mine forældres og / eller min storebrors samling.