Laurie Anderson "Amelia" (2024)

Amelia

udgivet: 20. aug. 2024

format: vinyl (gatefold) / digital (22 x File, FLAC)

[vurdering: 3,5 / 5] [3,74]

producer: Laurie Anderson

selskab: Nonesuch - nationalitet: USA

Udvalgte numre: 1. "To Circle the World" - 3. "Take-Off" - 4. "Aloft (feat. ANOHNI)" - 5. "San Juan" - 7. "Crossing the Equator (feat. ANOHNI)" - 10. "The Letter" - 11. "India and on Down to Australia (feat. ANOHNI)" - 13. "Flying at Night" - 15. "Road to Mandalay" - 21. "Radio (feat. ANOHNI)"

[ playliste ]

8. studiealbum af Laurie Anderson udkommer mere end 14 år [!] efter Homeland (juni 2010) er et konceptuelt album baseret på den sidste ekspedition i 1937 foretaget af den amerikanske luftfartspioner Amelia Earhart. Ikke overraskende har Anderson i løbet af mere end et årti været optaget af andre projekter - fx sin egen film og soundtrack Heart of a Dog (okt. 2015) og en række samarbejdsprojekter, herunder Landfall (feb. 2018) lavet sammen med Kronos Quartet, Songs From the Bardo (2019) skabt sammen med Tenzin Choegyal og Jesse Paris Smith, samt albummet Dokument #2 (2020) lavet med Brian Eno og Ebe Oke. Så nej, Laurie Anderson er langt fra gået på pension!

På mange måder er Amelia et værk, som vi genkender som typisk Andersonsk – ikke fordi det er, hvad man ville have forventet, for det er ikke sådan, at Anderson i en moden alder har fundet sig en tryg base, hvor hun holder sig til en velkendt formel, som mange andre kunstnere med de bedste år bag sig. Det er mere i den forstand, at det ganske enkelt ikke kunne være lavet af nogen anden. Albummet består af 22 navngivne numre - og ja, det er en hel del, men med en samlet spilletid på knap 35 minutter er det jo ikke som sådan en lang udgivelse, da de fleste numre kun varer omkring ét minut - fra 29 sekunder til næsten 4 minutter - men igen, de fleste numre er på under to minutter, og det forklarer den relativt korte spilletid. Lidt paradoksalt fungerer det virkelig godt på grund af sangenes struktur, som gør, at de hænger uløseligt sammen og føjer sig naturligt ind i rækkefølgen.

Overordnet fortæller Anderson med Amelia historien om Earharts sidste ekspedition, hvor Anderson både skildrer, hvad der er historisk kendt - hvor og hvornår påbegyndte Earhart sin sidste rejse? Hvad var hendes mission? - Og samtidig inddrager Anderson faktuelle notater fra dagbøger og radiologs med de autentiske beskeder, der blev sendt fra kontroltårnet, mens man forsøgte at holde fast i radiokontakten efter, at Earhart var forsvundet. Albummets enkelte numre fungerer som små dagbogsnotater over, hvad hun kunne have oplevet på rejsen en given dag. På den måde bliver det en form for fiktionaliseret historiefortælling iblandet noget dokumentaristisk.

Selvfølgelig fortæller Anderson ikke historien kronologisk - hun skifter klogt perspektiv fra at beskrive det overordnede projekt til at zoome ind på detaljerede episoder - frem og tilbage. Hun starter med idéen bag Earharts projekt: at flyve jorden rundt fra øst til vest, fra Oakland, Californien og tilbage igen. Et lydklip med Earhart optræder pludseligt midt i et nummer (nummer #12 "This Modern World") - næsten placeret i albummets midte - og Anderson fortsætter fortællingen, mens lytteren ledes dybere ind i mysteriet. Det føles som at overvære en film, man tvinges til kun at opleve via ørerne, og Anderson demonstrerer sin evne til at strukturere sine værker på et ekstraordinært niveau. Der er altid den ekstra dimension ved værker af Anderson. Det får mig til at tænke på hendes fascinerende film Heart of a Dog, som også findes som et stærkt selvstændigt soundtrack. Amelia er på den måde den musikalske fortælling uden en tilhørende film.

Instrumenteringen består af klassisk orkestermusik med vokale indslag, hvor Anderson præger fortællingen med sin særlige frasering og klang. Der er også noget specielt dragende ved tilstedeværelsen af ANOHNI, der beriger udvalgte numre med sin himmelske stemme. Alt er arrangeret for fuldt orkester, inklusive Filharmonie Brno og Trimbach Trio, med stor vægt på strygere.

Det er ikke et album med traditionelle sange. Det er overvejende spoken-word, men der er masser af musik, som understøtter følelser og handlinger - præcis som var det understøttelsen af noget visuelt. Anderson har sin helt egen karakteristiske stemme og diktion, som for mig næsten altid fungerer som en magnet for øret - se blot førnævnte film, og lyt dernæst til dette album.

Dette er et af Andersons bedste værker, og jeg bliver lettere konfus i forhold til, hvordan man skal bedømme et så bemærkelsesværdigt værk. Jeg har haft albummet på repeat - og det fungerer fremragende ved at køre i loop. Og igen: der er stort set ikke nogen traditionelle sange her - måske kommer nummer #21 tættest på noget der ligner - men det, der bør fremhæves, er albummet i sin helhed. Albummet er én ‘lang’ fortælling, skabt til at blive hørt fra start til slut, og det rejser faktisk spørgsmålet: burde det i virkeligheden betragtes som én lang komposition opdelt i musikalske segmenter, lidt á la en opera / operette?

Uagtet hvilken kategori albummet kan placeres i, er det med en stærk anbefaling.

[ allmusic.com 3,5 / 5, Pitchfork 7,1 / 10, Uncut 4 / 5, PopMatters, Clash 4,5 / 5 stjerner ]

=> The Story of 'Amelia' by Laurie Anderson

Laurie Anderson "Heart of a Dog" (OST) (2015)

Heart of a Dog (soundtrack)

udgivet: 23. okt. 2015

format: cd

[vurdering: 3,5 / 5] [3,78]

producer: Laurie Anderson

selskab: Nonesuch - nationalitet: USA

Udvalgte numre: 2. "Birth of Lola" - 4. "From the Air" - 6. "Lola Goes Blind" - 8. "How to Feel Sad Without Being Sad" - 11. "The Cloud" - 13. "What If the Sky Froze?" - 14. "Piano Lessons" - 15. "Animals Are Like People" - 18. "The Bardo" - 19. "The Real World" - 21. "A Story About a Story" - 24. "Bring Her Some Flowers" - 27. "Turning Time Around"

Soundtrack fra Laurie Anderson er skabt til hendes egen film af samme navn, som også havde premiere okt. 2015, og som har Anderson som forfatter, instruktør og producer. Filmen er en semi-dokumentar baseret på fortællerens (Andersons) fortælling centreret omkring livet og døden for Andersons hund Lolabelle. Albummet indeholder 27 numre og har en samlet spilletid på over 75 minutter. De korteste numre varer omkring et minut, mens de længste overstiger 7 minutter, men størstedelen af kompositionerne varer omkring 2-3 minutter. Alle sange, undtagen det sidste nummer, som er fremført og komponeret af Lou Reed, er krediteret Anderson alene.

Ikke overraskende fungerer soundtracket rigtig godt på sine egne præmisser, selvom det føjer noget til oplevelsen rent faktisk at have set filmen - og ikke overraskende, fordi Anderson måske er bedst kendt for sine musikalske bidrag, selvom hun er en multitalentfuld kunstner.

Historien om Lolabelle er en yderst fascinerende idé, der får Anderson til at berøre temaer relateret til forskellige opfattelser af eksistens og især: liv og død, og hvad tabet af liv betyder for levende væsener. Selvfølgelig spiller Lou Reed's bortgang i 2013 en rolle og kan være den væsentligste begivenhed, der ansporede Anderson til at omsætte sine tanker til dette værk. Men i Anderson's raffinerede fortælling bliver 'Lou-delen' ikke behandlet eksplicit, selvom vi forstår tilstedeværelsen og vigtigheden af dette gennem de emner, hun behandler. Afslutningsnummeret siger måske mere end det umiddelbare, når Lou synger om "Turning Time Around" og akkompagnerer sig selv på bas på den måde, som kun Lou kan - og sigende nok på et nummer, der kunne have været inkluderet på Reed's eget 1992-album Magic & Loss, som netop omhandler menneskelige tab, men som i virkeligheden er et nummer, der kommer fra hans album Ecstasy fra 2000. Og så er Lolabelle naturligvis langt fra nogen gennemsnitlig hund. Hun beskrives på den mest blide og subtile måde som værende én, der kender alle menneskelige følelser, og som endda lever livet som kunstner - hun spiller musik og maler. Via Anderson's livlige fortælling bliver Lolabelle løftet til en slags overmenneskelig skabning, en beslægtet ånd, et transcendentalt væsen, hvilket får ekstra betydning, når man medtænker, at Anderson selv er optaget af buddisme.

Heart of a Dog er meget mere end soundtracket til en genial film. Det er en film, som jeg så på tv'et derhjemme, men som stadig bragte de ekstra fornemmelser med sig, hvilket fortæller mig, at det virkelig er en film, der bør opleves i biografen - også for at yde det fantastiske soundtrack den ære, det fortjener, og som i sig selv blotlægger alle følelser med største delikathed.

Stor anbefaling.

[ 👍allmusic.com 4 / 5, Uncut 4,5 / 5 stjerner ]

Laurie Anderson "Homeland" (2010)

Homeland

udgivet: 22. jun. 2010
format: cd
[vurdering: 3,5 / 5] [3,65]
producer: Laurie Anderson med Lou Reed og Roma Baran
selskab: Nonesuch Records - nationalitet: USA

Udvalgte numre: 2. "My Right Eye" - 5. "Only an Expert" (4 / 5) (live on Letterman) - 6. "Falling" - 7. "Another Day in America" - 9. "Dark Time in the Revolution" - 11. "The Beginning of Memory" - 12. "Flow"

7. studiealbum fra Laurie Anderson følger ca. 9 år efter Life on a String (aug. 2001), hvilket betyder, at Anderson endnu en gang har forlænget tidsrummet mellem nye studiealbums. Jeg tror, mange måske var af den opfattelse, at hun måske havde opgivet tanken om at udgive flere studiealbums, men her er det så, 9 år efter hendes forrige. Faktisk ser det ud til, albummet oprindeligt var planlagt til udgivelse så tidligt som 2007 / 2008, hvor hun faktisk begyndte at turnere med sangene, men da de løbende ændrede og udviklede sig gennem live-formatet, blev den faktiske udgivelsesdato efter sigende kontinuerligt skubbet fremad.

Min umiddelbare dom var mere negativ, end min senere dom. Det er ingen hemmelighed, at Laurie Anderson's musik kræver en vis opmærksom lytning. Efter et par år - hvor albummet har fået lov til at sætte sig, eller modne sig som en flaske vin - ser jeg det nu i et mere positivt perspektiv. Jeg tror, jeg havde håbet finde mere af Anderson's flotte musikalske numre, hvor musikken ligesom taler for sig selv og i stedet overså dets narrative kvaliteter. For det er i høj grad et album, der er funderet på det lyrisk-narrative, hvilket gør det til et komplekst musikalsk kunstværk, men på den anden side: Laurie Anderson er meget mere end 'bare' musiker. Hun har noget på hjerte og er nok bare mere optaget af at udstille amerikansk livsstil og moral, end at være pop-sanger. Som altid, har hun mange fine betragtninger om det moderne (amerikanske) liv og om eksistentialisme generelt. Det er bestemt et anbefalelsesværdigt album, som kræver åbenhed over for budskaber og implikationer, og ærligt talt, kommer jeg nok til at estimere albummet højere med tiden - når jeg måske forstår det bedre.
Anbefalet.
[ almusic.com, PopMatters, Slant 4 / 5, Los Angeles Times 4 / 4, Rolling Stone 3,5 / 5 stjerner ]

Laurie Anderson "Life on a String" (2001)

Life on a String

udgivet: 21. aug. 2001
format: cd
[vurdering: 3,5 / 5] [3,62]
producer: Laurie Anderson, Hal Willner
selskab: Nonesuch Records - nationalitet: USA

6. studiealbum af Laurie Anderson udkommer 7 år efter albummet Bright Red (okt. 1994), og det er hendes første studiealbum efter bruddet med Warner Bros.; hun har nu fundet sig til rette hos Nonesuch, som er pladeselskabet for alle hendes efterfølgende udgivelser.
Endnu en gang udgiver Anderson et album efter en lang periode med fokus på performancekunst og livekoncerter, og denne gang var slutresultatet efter min mening ikke noget, jeg personligt fandt super-egnet som musikudgivelse - til at begynde med. For mig skyldes det i høj grad, at jeg var overbevist om, at Anderson havde fundet et mere personligt udtryk for sin musik med skiftet til et pladeselskab, der netop er kendt for at give sine kunstnere fuld kontrol, hvilket så også indebærer, at dette var den type udgivelse, som hun Anderson har set frem til at udgive på et eller andet tidspunkt. Alligevel var slutresultatet, i mine ører, for henved 20 år siden, hendes hidtil mindst interessante album. Faktisk i mange år. Sådan er det ikke længere, heldigvis.
Stilistisk dvæler hun mere ved sine mange spoken-word-performances gennem årene og tilføjer strygere og kammermusik til sine originale tekster. Det er ikke bundet op på en pop musisk-formel, men har et andet afsæt og virkning, som jeg havde ret svært ved at forstå. Jeg tror, jeg har haft det med Laurie Anderson på den måde, at jeg holdt rigtig meget af hendes evne til at fortælle stærke historier i en avangardistisk pop-stil, som stadig havde noget genkedeligt harmonisk over sig, og jeg simpelthen overså hendes fortællerevne uden omsvøbet, så at sige. For her er det pakket anderledes ind end tidligere. Hun har kastet sig mere konsekvent over en klassisk og anderledes tonalitet i musikken, som på den ene side understreger hendes historier, men samtidig fremstår som noget andet, end nutidig pop-relaterbar musik. Det er world music møder avantgarde møder spoken-word, men med sang... Og det er naturligvis enormt originalt, men også fremmed. Og det minder mig om, at Laurie Anderson's udgivelser ikke blot handler om et musikalsk udtryk, men er en forholden-sig-til-nuet - til tidsånden.  Og her er hun en mester i at se bag om menneskelig natur og udtrykke sine observationer og undren. Hun burde med rette vurderes i lyset af at være multimedie-performancekunstner, men jeg holder mig strengt taget til det musikalske aspekt - det er jo ikke desto mindre en musikudgivelse - og her var musikken blevet for lukket til min smag. Retrospektivt har albummet lukket sig op, som fascinerende med god fornindelse til debutten fra 1982 - tekstligt - ikke musikalsk, og det er krævende musik, Anderson udgiver. Det er ikke nødvendigvis honning for ørerne, men langt mindre har sin berettigelse i musikkens verden, og det er her Laurie Anderson er en ener.
Anbefalet.

Laurie Anderson "Bright Red" (1994)

Bright Red
udgivet: 25. okt. 1994
format: cd
[vurdering: 3,5 / 5] [3,48]
producer: Brian Eno, Laurie Anderson
selskab: Warner Bros. - nationalitet: USA

Udvalgte numre: 1. "Speechless" - 2. "Bright Red" - 6. "Freefall" - 7. "Muddy River" - 8. "Beautiful Pea Green Boat" - 14. "Same Time Tomorrow" (4 / 5)

5. studiealbum af Laurie Anderson følger hele 5 år efter Strange Angels (okt. 1989). Albummet er opdelt i to halvdele - de første syv numre med undertitlen "Bright Red", og de sidste syv med undertitlen "Tightrope". Så vidt vides, er det det første og eneste album af Laurie Anderson, hvor Brian Eno er med som producer.
Albummet byder både på noget nyt og så alligevel ikke væsentlige forskelle fra forgængeren. Efter min mening, er det som om, Anderson forsøger sig med noget, der kunne lyde som en blanding af forgængerens mere poppede stil med noget, der måske knytter bånd til hendes tidligere værker, ved en tydeligere eksperimenteren i form af et mere minimalistisk og råt udtryk i kombination med teksterne. De fem år mellem de to udgivelser gør dog albummet til lidt af en skuffelse, og det blev da også modtaget med blandede anmeldelser. Selv, finder jeg det dog langt fra dårligt, og jeg synes det faktisk klart overgår hendes '89-album, som var lidt et kunstnerisk lavpunkt, hvor det kunne se ud som Warner Bros. havde haft held med at overbevise Anderson om, at hun skulle forsøge sig med mere mainstream-orienteret musik og i virkeligheden måske ønskede sig en mere rocket Laurie Anderson. Uden at nå helt op på niveau med tidligere tiders store værker, er det dog et album, hvor Anderson, som vanligt, har masser at komme med rent tekstligt, og det er især dét, der funger på dette album. Der er også gode nærmest alt. rock-numre at finde på albummet, så helt ringe, er det langt fra.
[ allmusic.com 3 / 5, Rolling Stone 4 / 5 stjerner ]

Laurie Anderson "Strange Angels" (1989)

Strange Angels

udgivet: 13. okt. 1989

format: cd (1998 reissue)

[vurdering: 3 / 5] [3,22]

producer: Laurie Anderson og Roma Baran

selskab: Warner Bros. - nationalitet: USA

Udvalgte numre: 1. "Strange Angels" - 2. "Monkey's Paw" - 4. "Ramon" - 5. "Babydoll" (4 / 5) - 7. "The Day the Devil" - 9. "My Eyes"

4. studiealbum fra Laurie Anderson følger 3½ år efter Home of the Brave (apr. 1986), og det viser primært Anderson tage et stort skridt ind i en mere traditionel mainstream-musik; skønt den stadig er funderet i det eksperimentelle, så gør hun tydeligt brug af lidt skæve art-pop-melodilinjer, som hun blander med sin egen version af art-rock og små bidder fra pop / rock. Det er ikke dårligt, slet ikke, men det er heller ikke for alvor rigtig godt. Selvom jeg bedst kan lide hendes mest eksperimenterende avantgarde-musik, så er "Babydoll" - som er det mest vovede popnummer på albummet - alligevel mit yndlingsnummer på dette album. Det kunne se ud som om, Anderson var blevet fanget mellem sit eget kunstneriske ønske om blot at skabe musik, som kunne pege i rigtig mange retninger, og på den anden side: pladeselskabet og deres ønsker / 'pengemændenes ønsker, som mest ser et potentiale i at kunne forvandle Laurie Anderson til noget med stærkere mainstream-appel. Og derfor peger numrene i alle mulige retninger. Nogle sange er pop-funderede med traditionel melodistruktur med omkvæd, vers, baggrundsmusikere og flotte arrangementer - her falder førnævte "Babydoll" så absolut ind på den heldige måde - mens andre numre peger mere mod Anderson's vilje til at udtrykke sig originalt, hvilket i den grad konfronterer grænserne for moderne klassisk musik, og det man kunne kalde art-rock. Lydproduktionen emmer af sene 80’ere med et lydmix, der fokuserer på tunge arrangementer med bas og trommer helt fremme i lydbilledet, hvilket ikke ligger fjernt fra værker af Tina Turner, Genesis, Bruce Springsteen, Peter Gabriel, Kate Bush osv., når man gentænker 80'erne, og det er ikke ment som noget positivt.

Jeg har altid syntes, at dette album især var usammenhængende og uden meget nyt fra en af de mest talentfulde og originale amerikanske kunstnere i det 20. århundrede. Og i den henseende giver Strange Angels os simpelthen ikke det, Anderson er i stand til.

Ikke entydigt dårligt, men bestemt ikke dét album, jeg ville anbefale nogen at starte ud med.

[ allmusic.com 4,5 / 5 stjerner ]

Laurie Anderson "Home of the Brave" (OST) (1986) (live)

Home of the Brave (soundtrack) (live)
release date: Apr. 25, 1986
format: cd
[album rate: 4 / 5]
producer: Laurie Anderson and Roma Baran; Nile Rodgers (2 tracks)

Tracklist: 1. "Smoke Rings" (4,5 / 5) - 2. "White Lily" - 3. "Late Show" (4 / 5) - 4. "Talk Normal" (4 / 5) - 5. "Language Is a Virus" (4,5 / 5) - 6. "Radar" - 7. "Sharkey's Night" - 8. "Credit Racket"
[ full movie ]

3rd album by Laurie Anderson follows nearly two years after Mister Heartbreak (Jun 1984) is also an experiment of formats. It's both a live album, a soundtrack, and a studio album. The movie is not entirely live takes but a mix of live recordings and studio mixing. The film Home of the Brave is fascinating, although, it's merely a concert flick. "Sharkey's Night" is taken from Mister Heartbreak (1984) but here it comes in a different version, and the track "Language Is a Virus" is taken from her 5 lp live album United States Live (1984).
Overall, I think, it's a more fascinating release than Mister Heartbreak and not really at the same level as her debut album.
Strong recommendation.
[ allmusic.com 2 / 5 stars ]

Laurie Anderson "Mister Heartbreak" (1984)

Mister Heartbreak

release date: Jun. 12, 1984

format: vinyl / cd (1990 reissue)

[album rate: 4 / 5] [3,78]

producer: Laurie Anderson

label: Warner Bros. - nationality: USA

Track highlights: 1. "Sharkey's Day" (4,5 / 5) - 2. "Langue d'amour" - 4. "Kokoku" - 5. "Excellent Birds" (feat. Peter Gabriel) (official video) - 7. "Sharkey's Night" (feat. William S. Burroughs)

2nd studio album by Laurie Anderson following two years after her acclaimed debut Big Science (Apr. 1982) is co-produced with Bill Laswell (three tracks), Roma Baran (two tracks) and Peter Gabriel (track #5). It continues some of her experiments from the debut but the album is much more straight-forward in terms of touching on traditional pop / rock patterns, which I think is a bit on the down-side. But then again, how could she follow the astonishing debut otherwise? Had she followed too closely on the music structure and stylistic originality, she would have failed to demonstrate a natural artistic progression. Co-starring Peter Gabriel is not malplaced here - his own take on world music in an original art rock style tends to imply some of the same inputs of untraditional rhythm patterns from krautrock and / or African popular music. The album certainly places Anderson in a more traditional sphere of contemporary art rock as opposed to her more avant-gardist debut, which managed to stay true to an electronic experimental stand. Here, she embraces and expands the mainstream culture with her ideas of pop. Personally, I'm more into her stronger experimental stuff and sees "Sharkey's Day" and her collaboration with William S. Burroughs (track #7) as highlights on the album, whereas attempts with more traditional melody-structure drowns somewhat in heavy arrangements we've met elsewhere. The song "Excellent Birds", co-written with Peter Gabriel also ended up two years later on Gabriel's hit album So (1986) only titled "This Is the Picture (Excellent Birds)".

Mister Heartbreak may not be up there with the iconic debut, but it's definitely among the more interesting releases of the year.

Strongly recommended.

[ allmusic.com, Rolling Stone 4 / 5 stars ]

Best of 1982:Laurie Anderson "Big Science" (1982)

Big Science [debut]
release date: Apr. 19, 1982
format: vinyl / cd (2007 remaster)
[album rate: 5 / 5] [4,78]
producer: Laurie Anderson, Roma Baran
label: Warner Bros. - nationality: USA

Tracklist: 1. "From the Air" (5 / 5) - 2. "Big Science" - 3. "Sweaters" - 4. "Walking & Falling" - 5. "Born, Never Asked" (5 / 5) (live) - 6. "O Superman (For Massenet)" (5 / 5) - 7. "Example #22" - 8. "Let X=X" (live) - 9. "It Tango"

Studio album debut by Laurie Anderson released on Warner - the 2007 remaster by Nonesuch Records. This is a corner-stone of modern pop music, and it's a masterpiece of avant-garde art rock synthpop - and it's still fantastic. The music is extremely original, although one may find that she's inspired by other artists of modern classical minimalism and musique concrete, e.g. Frank Zappa, Jean Michel Jarre, John Cage, and perhaps most evidently: Philip Glass. Nevertheless, Anderson had already experimented with other ways of musical output from the 1960s, and the music on Big Science also contains traces to German, French, and Japanese electronic pop music but her special sound remains unique. The minimalist music is of course central but her play with words and lyrics is likewise at supreme level, which makes it such a masterpiece.

1982 Favourite releases: 1. Laurie Anderson Big Science - 2. Dead Kennedys Plastic Surgery Disasters - 3. Elvis Costello & The Attractions Imperial Bedroom

Show lyrics <- click...

~ ~ ~

"It Tango"

"She said: it looks. don't you think it looks a lot like rain?
He said: isn't it. isn't it just. isn't it just like a woman?
She said: it's hard. it's just hard. it's just kind of hard to say.
He said: isn't it. isn't it just. isn't it just like a woman?
She said: it goes. that's the way it goes. it goes that way.
He said: isn't it. isn't it just like a woman?
She said: it takes. it takes one. it takes one to. it takes one to know one.
He said: isn't it just like a woman?
She said: she said it. she said it to no. she said it to no one.
Isn't it. isn't it just? isn't it just like a woman?
Your eye. today's work. to look into them.
your eyes. it's a day's work. just. looking into them."

~ ~ ~

Laurie Anderson

~ ~ ~

Laurie Anderson (aka Laura Phillips Anderson, born Jun. 5, 1947 in Glen Ellyn, Illinois, USA) is an American art pop avant-garde and performance artist. Alongside her studio albums releases, she has worked with many other artists (musicians and non-musicians), and released several live albums, and she has also dedicated much of her live performances to the spoken-word genre. She has been honored with prizes for her music and for her musical influence to electronic and art pop music in general. She married Lou Reed in 2008.

~ ~ ~